Raffinaderiet
Aktivér dine forhandlere
Sammen med reklamebureauet Raffinaderiet har ZOOMIO udviklet en kampagneportal, der giver virksomheder nye muligheder for at aktivere, motivere
og uddanne forhandlernes sælgere. GN Netcom og British Telecom er blandt brugerne.
I 2005 gennemførte Raffinaderiet en analyse, der viste, at 95 procent af Danmarks førende B2B virksomheder ser eksekvering i forhandlerleddet som den største barriere for vækst.
- Problemet skyldes, at forhandlerne ofte har mange varer på hylderne, og at man som leverandør sjældent har mulighed for at påvirke de sælgere, der står for salget af ens produkt, siger kreativ direktør Jens Grauslund fra Raffinaderiet, der har specialiseret sig i integreret B2B markedsføring.
- Som leverandør af et B2B brand skal man stille sig selv spørgsmålet: Hvem er det egentlig, der sælger vores produkt? Har de nok fokus på det? Arbejder de aktivt for at markedsføre det, eller tager de bare mod bestillinger? Det er her hunden ligger begravet. Den manglende styring af forhandlerleddet betyder, at leverandørerne ikke får det optimale udbytte af de kampagner og marketingaktiviteter, de udvikler til forhandlerne. Det er baggrunden for, at vi sammen med ZOOMIO har udviklet kampagneportalen.
- Normalt styres distributionen af kampagne- og nyhedsmails af marketingafdelingen. Med kampagneportalen decentraliseres processen, så sælgerne kan køre deres egne kampagner, dog uden at det løber løbsk. For virksomheden definerer selv, hvor meget frihed sælgerne skal have til at personalisere materialet, fortæller Jens Grauslund.
Øget sælgermotivation hos British Telecom
Et pointsystem i portalen gør det muligt for sælgerne at konkurrere med sig selv og hinanden. Hver sælger har sin egen personlige kampagneside med et pointbarometer, der stiger, hver gang han sender en email ud, deltager i e-learning kursus osv.
Kombinationen af sælgervenlige kampagneværktøjer, e-learning og konkurrencer har vist sig at fungere.
I december gennemførte Raffinaderiet og ZOOMIO sammen med GN Netcom i England et projekt blandt 200 Account Managers hos British Telecom, der er distributør af headsets fra GN Netcom. Og mere end 95 procent af sælgerne vurderer, at værktøjet letter dem i det daglige salgsarbejde. Derfor har både GN Netcom og British Telecom besluttet at gøre portalen til rygraden i salget af headsets til kontorer og callcentre på det engelske marked.
Hvilken forhandler gør det bedst?
Kampagneportalen er også styringsværktøj for leverandøren, som får mulighed for at spore og måle indsats, resultater og vidensniveauet hos hver enkelt forhandler. Og det er i følge Jens Grauslund afgørende for, at man konstant kan udvikle sit forhandlernet:
- Hidtil er mange Co-op marketingkroner endt som tilskud til annoncer eller kataloger, som virksomheden har svært ved at vurdere effekten af. Kampagneportalen giver svar på en række afgørende spørgsmål:
Hvilke mail-varianter virker bedst?
Hvilke forhandlere gør det bedre end andre og hvorfor?
Skal vi sætte ind med produkttræning og coaching hos forhandler A, og er rabatten til forhandler B for høj i forhold til sælgernes indsats?
Kontaktoplysninger
Kontakt Henrik Øgaard, ZOOMIO for at høre mere om casen eller for at få et par ideer til, hvad ZOOMIO og ZOOMIO Campaigner kan gøre for din virksomhed.
E-mail: henrik.ogaard@ZOOMIO.com, tlf.: 70 23 44 06
Kommende Events
06.09.2010Gratis seminar d.6 september og d.9 september 2010
Læs mere...
20.09.2010Få praktisk indsigt i opsætning , eksekvering og opfølgning.
Læs mere...
















