Dansk Standard

Effektiv telemarketing med ZOOMIO Campaigner


Hos Dansk Standard er ZOOMIO Campaigner blevet anvendt til en række kampagner, herunder også booking af Key Account møder.

 

Beskrivelse af caseDansk Standard
I Dansk Standards Kundecenter er en af opgaverne at markedsføre standarderne og andre relaterede publikationer. I de senere år har Dansk Standard systematisk arbejdet på at blive mere forretningsorienteret - og mere sælgende - og det har endvidere skabt nye krav til systemer og processer i organisationen.

 

Ifølge Gitte Engel Plambæk, marketingkoordinator hos Dansk Standard har en af de største udfordringer været kundernes adoptering af elektroniske medier, når det gælder markedsføring. - Vi satte imidlertid et mål om at begynde en langsigtet proces mod at kunne anvende de nye medier i markedsføringen. Kundecentret har salgsmedarbejdere, der tager imod telefonhenvendelser og ordrer. Endvidere er der medarbejdere, der proaktivt ringer kundebasen igennem i forbindelse med kampagnerne.

 

Dansk Standards Kundecenter var derfor på udkig efter værktøjer, der kunne kombinere telemarketing og email-marketing. Efter at have afprøvet ZOOMIO Campaigner i en enkelt kampagne, besluttede de sig for fremover at benytte systemet som en platform for udadrettede kampagner, hvor telemarketingaktiviteterne kunne integreres med sporbare emails.
 
Løsningen
Kundecentret designede en standard "best practice" kampagneproces, hvor en målgruppe bearbejdes via telemarketing og emailmarketing. Kampagneprocessen tager udgangspunkt i en segmentering af potentielle kunder for et givet produkt.

Et telemarketingscript styrer telemarketingmedarbejderens bearbejdning af segmentet - både med hensyn til registrering af den enkelte samtales forløb og resultater såvel som overblikket og resultaterne af den samlede kampagne. I samtalens forløb kan medarbejderen udsende grafiske, sporbare emails til prospektet med yderligere informationer om produktet.

 

Baseret på modtagerens adfærd i forhold til den modtagne email, vil ZOOMIO Campaigner automatisk generere et opfølgningstelemarketingscript. Med andre ord vil ZOOMIO Campaigner sørge for, at et prospekt, der har modtaget en email via kampagnen, bliver ringet op igen, hvis vedkommende f.eks. har åbnet sin email. Telemarketingmedarbejderen hos Dansk Standard vil således udelukkende skulle følge op på prospekter, der har udvist en vis interesse for den fremsendte email.
 
Resultaterne
ZOOMIO Campaigner er blevet anvendt til en række kampagner, herunder også booking af Key Account møder. Den seneste kampagne, Dansk Standard kørte, var en stor succes og feedback fra kunderne har været særdeles positiv.

 

Salgsassistent Michael Dalgaard-Jensen, Dansk Standard Kundecenter, siger: "Kunderne er imponerede over den professionelle måde, det er blevet sendt ud på. Samtidig har vi styr på processen og kan følge både den enkelte kundes respons såvel som den samlede kampagnes status, forløb og resultater".

 

Ud over at have "komplet styr på processen i ZOOMIO Campaigner" er der i følge Michael Dalgaard-Jensen endvidere den store fordel ved systemet, "at alle svarene fra kunderne bliver registreret på en systematisk og ensartet måde".
 
Kundeprofil
I 1926 var Danmark det 20. land, der oprettede en standardiseringsorganisation. Den Danske Standardiserings-kommission fik til huse hos Industriraadet i København. I dag er Dansk Standard en af de førende certificeringsvirksomheder i Danmark med ca. 200 medarbejdere og med over 20.000 standarder i kraft.

 

Dansk Standards kerneaktiviteter er standardisering, certificering og vidensformidling og er desuden særligt bemyndiget til at CE-mærke medicinsk og in-vitro diagnostisk udstyr. Dansk Standard varetager for Miljøstyrelsen driften af Miljømærkesekretariatet, der administrerer det nordiske miljømærke Svanen og det europæiske miljømærke Blomsten.

 

Dansk Standard er endvidere det officielle danske informationscenter for WTO (World Trade Organisation) og oplyser om internationale standarder, certificeringsordninger og regulativer. Dansk Standards Kundecenter fungerer som et forlag med over 20.000 standarder på hylderne. Standarderne markedsføres og sælges bredt til danske organisationer og virksomheder.
 
Kontaktoplysninger
Kontakt Henrik Øgaard, ZOOMIO for at høre mere om casen eller for at få et par ideer til, hvad ZOOMIO og ZOOMIO Campaigner kan gøre for din virksomhed. 
E-mail: henrik.ogaard@zoomio.com, tlf. +45 70 23 44 06
 

Tilmeld dig og få invitationer til faglige seminarer samt tips og idéer til effektiv online markedsføring.


 E-mailadresse:

Kommende Events

 06.09.2010
Gratis seminar d.6 september og d.9 september 2010
Læs mere...

 20.09.2010
Få praktisk indsigt i opsætning , eksekvering og opfølgning.
Læs mere...

Sidste nyt

 26.08.2010
Zoomio lancerer nu banebrydende nye muligheder!
Læs mere...